23948sdkhjf

Matas samarbejder med hjerteforeningen

Tilbyder gratis blodtryksmåling i butikkerne.
Over en 250.000 danskere ved ikke, at de har forhøjet blodtryk, der ubehandlet kan give hjertesygdomme.

Derfor tilbyder Hjerteforeningen og Matas gratis blodtryksmåling de næste syv uger rundt i hele landet, fortæller Matas i en pressemeddelelse.

Med det aktivitetsniveau, der nu igangsættes, booster Hjerteforeningen og Matas deres flerårige samarbejde, som allerede har ført til, at over 35.000 danskere er blevet klogere på deres blodtryk.

Alene i 2015 blev der målt gratis blodtryk ved 122 arrangementer i Matas, hvoraf 9 pct af borgerne fik målt moderat til svært forhøjet blodtryk.

Hjerteforeningen ser frem til at måle blodtryk i de mange Matas butikker de kommende uger.

- Matas er vores største erhvervspartner, og samarbejdet bringer os i dialog med mange kvinder i hele landet. Vi kan fortælle kvinderne, hvor vigtigt det er, at de og deres pårørende kender deres blodtryk. Er det for højt, råder vi til at opsøge læge og eventuelt komme i forebyggende behandling.”
Matas’ indsats for, at flere får målt blodtryk hænger sammen med butikskædens ønske om at bidrage til at løse sundhedsvæsenets opgaver, siger administrerende direktør for Hjerteforeningen, Kim Høgh.

Matas’ informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen fortæller:

- I Matas er vi dagligt i kontakt med rigtig mange danskere, og da hjertelidelser er en af de største folkesygdomme, har vi valgt at bidrage til forebyggelse af sygdommen i form af konkret blodtryksmåling og forbrugeroplysning i butikkerne samt økonomisk støtte til hjerteforskning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078